Lokallisten Lolland med i Konstitueringsaftale

posted in: Ikke kategoriseret | 0

En glad og stolt Thomas Østergaard kunne mandag eftermiddag på et medlemsmøde på Cafe Risteriet, Øster Boulevard i Nakskov fortælle om den nye konstitueringsaftale i Lolland Kommune.

Lokallisten er repræsenteret i byrådet af Thomas Østergaard og Leo Christensen, og aftalen indebærer blandt andet, at Thomas Østergaard får plads i økonomiudvalget, hvor han erstatter socialdemokraten Steffen Rasmussen.
I stedet overtager Socialdemokraterne Thomas Østergaards plads i havneudvalget.
Konstitueringsaftalen har dermed fremover opbakning fra Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Lokallisten Lolland.
Ændringerne træder i kraft efter byrådsmødet den 31. marts.