Lørdag d. 30. august blev der afholdt Legal Streetrace på LF Airport ved Holeby. Her var der lagt op til fart, spænding og masser af motorlyd, da deltagere i mange forskellige typer køretøjer stillede op for at tage kampen op mod både stopuret og deres modstandere på den klassiske 402 meter lange bane. Vejret viste sig fra sin bedste side, hvilket naturligvis trak et stort antal tilskuere til. Stemningen blandt publikum var i top – med duften af brændt gummi i luften og lyden af hestekræfter, der blev presset til det yderste. Arrangementet bød på alt fra hurtige motorcykler og trimmede personbiler til mere spektakulære specialkøretøjer, så der var noget at kigge på for både de dedikerede motorsportsfans og de mere nysgerrige besøgende. Årets næste – og sidste – Legal Streetrace på LF Airport finder sted den 27. september, hvor der igen vil være mulighed for at opleve adrenalinsuset på tæt hold. Vi har naturligvis været ude og fange stemningen,